Ghazaleh Tazree

Ghazaleh Tazree

Assimilationsordfører

Ghazaleh Tazree

Assimilationsordfører

“Hvis man er stille for længe, så visner tungen.”
- Pippi

Ghazaleh Tazree

Assimilationsordfører

19 sept. 2020

Tak til alle der deltog i Navid Afkaris’ mindehøjtidelighed, og demonstrerede mod det umenneskelige islamiske regime i Iran der henretter, og dagligt undertrykker sin egen befolkning.

Hanna Ziadeh

Formand

16 sept. 2020

Danmarks første assimilationsordfører

Nyt Centrum-venstre har som led i opbygningen af holdet, der skal bringe Nyt Centrum-venstres politik ind i Folketinget ved valget i 2023, udpeget Danmarks første assimilationsordfører Ghazaleh Tazree.

NCV ønsker ikke at have en integrationsordfører, da vi mener at ideen om integration har spillet fallit, hvilket de sidste 30 års realpolitisk-baseret integrationspolitik bekræfter.

 

Assimilation er den bedste vej ud af det parallelsamfund, som gror i "integrationens" sniksnak baghave.

NCV deltager imidlertid ikke i en "strammerkonkurrence" med NB og DF, som ensidigt satser på deres "ud af Danmark" strategi. Vi er partiet, der forfølger idealet om personlig frihed i et solidarisk sekulært orienteret samfund, siger assimilationsordfører Ghazaleh Tazree og til føjer; derfor bliver vi nødt til at sætte anti-demokratiske kræfter stolen for døren.

Ghazaleh Tazree

Assimilationsordfører

21 sept. 2020

“Men mor så hader hun dig jo!” - sådan citerede en udenlandsk kvinde sin søn, da hun fortalte mig, at hun havde nævnt, at jeg er blevet udvalgt som assimilationsordfører for det nyetablerede parti Nyt Centrum-venstre.

 

Mon ikke der også er andre der associerer assimilation med at indvandrere skal negligere deres egen kultur og tage imod dansk kultur med kyshånd? Det er jeg stærkt overbevist om.

I den forbindelse mener jeg derfor, at det er på sin plads at skrive, hvordan vi i Nyt Centrum Venstre definerer assimilation, og hvorfor vi vil argumentere for at Danmark har brug for en assimilationspolitik i fremtiden.

Vores definition af assimilation er ikke at Ali og Aisha skal spise svinekød, holde jul på lige fod med danskerne og at de med tiden “pludselig kommer til” at hedde Anders og Anne. Ali og Aisha er velkommen til at bevare dele af egen kultur og religion, men dette skal ikke være på bekostning af de vestlige frihedsværdier. Dvs. værdier som indebærer høj levestandard, sikkerhed, ligestilling, ytringsfrihed, åndsfrihed og fri seksualitet. Disse skal have forrang, og prioriteres højere end Islams bogstavtro religiøsitet.

Vi tror ikke på, at den bogstavtro religiøsitet fungerer sammen med frihedsværdierne i Danmark, da den er med til at nedbryde samfundets sammenhængskraft. Den er snarere med til at mindske produktiviteten end resten af samfundet i form af dårlig uddannelse og jobvægring, og den truer de muslimer der gerne vil leve et assimileret liv. Dens foragt for mennesker med andre værdier er med til at forøge vold, hærværk og terror. Islams bogstavtro religiøsitet har altså fået mere magt i Danmark, og det skal den i vores optik ikke have lov til. Det vil føre til at vores demokrati skal acceptere eftergivenhed.

I Nyt Centrum Venstre tror vi ikke på at det vil ende så galt som det har gjort i et land som Iran, men vi vil altså stadig kæmpe for at bevare og værne om sekularismen. Derfor vil vi modarbejde de reaktionære religioner og kulturer, der ikke har fulgt med sekularismens udvikling og i stedet dagligt arbejder for en religiøs indoktrinering - også af børn.

Nej, Ali og Aishas’ børn skal have en opvækst, hvor de lærer at stille spørgsmål ved det de allerede kender hjemmefra, og lærer at tænke frit.

Det er assimilation i forhold til disse vestlige frihedsværdier vi går ind for, og derfor vil argumentere for en assimilationspolitik.

Modige, selvstændige og stærke iranske kvinder siger fra! Fremtiden skal være lige for alle!