Velfærdssamfundet

Sikring af Velfærdssamfundet

Et samfund med frie individer og med lige muligheder for alle er hele fundamentet for et sundt og stærkt velfærds-samfund. Når man ser rundt på klodens mange lande, så er det tydeligt, at de bedste samfund at leve i for alle, rig som fattig, er de lande, hvor de nederste samfundslag er trukket med op til en anstændig levestandard, hvor alle basale behov for at leve og føle sig tryg, er dækket ind. Disse lande har mindre kriminalitet, mindre vold, højere grad af individuel frihed og en langt større sammenholdsfølelse. 

Et lands velfærd er uundgåeligt knyttet til landets produktivitet og befolkningens vilje til at finansiere velfærden. Når det er sagt, kommer vi ikke udenom, at den nordiske velfærdsmodel står som et fyrtårn, når det gælder almenvældets tryghed og velstand. Internationale undersøgelser har vist dette i årevis. Norden har fundet en gylden middelvej mellem socialismens stærke fællesskab og liberalismens frigørelse til selvstændig udvikling.

Opretholdelsen af et velfærdssamfund er ikke nogen selvfølge. Hvis der er et stort indtag af mennesker med få anvendelige kompetencer og uvilje til assimilation, så generer det eskalerende udgifter, ikke kun i velfærdsregnskabet, men også med udgifter til at bekæmpe den medfølgende kriminalitet. En af de store fordele ved et velfærdssamfund er netop, at det har færre udgifter til politi og retsvæsen, end de samfund der investerer mindre i velfærd.

Revitalisering af velfærdssamfundet
Som udgangspunktet ønsker vi at tilbagerulle besparelserne i den offentlige sektor, som både Løkke- og Thorning-regeringerne har gennemført. Det såkaldte omprioriteringsbidrag har fungeret som en ubønhørlig ”grønthøster” i den offentlige sektor under de seneste regeringer.

 

Men Corona-krisens omfang, som har gjort et dybt indhug i statens finanser og samfundets produktivitet gør, at tidshorisonten bliver længere. Ja, vi kommer heller ikke udenom at undersøge, om der er ting, som det offentlige ikke længere skal løse og måske tilføje nye opgaver, som skal løses.

 

Flere offentlige institutioner som skoler, hospitaler og politi kører med kronisk underbemanding, og mange offentligt ansatte er nødt til at fravælge opgaver, de tidligere kunne løse. Nyt Centrum-venstre ønsker at gennemføre et løft på de omtalte områder. Nedenfor følger en gennemgang af, hvor vi ønsker at bruge flere penge, og hvor vi ser mulighed for besparelser.

Økonomi
Et velfærdssamfund kan ikke opretholdes uden en sund økonomi og et effektivt skattesystem.
Nyt Centrum-venstre er i sagens natur et venstreorienteret parti, men vi afskriver socialisme i den rene form, da det vil få samfundet til at stagnere. Vi velkommer samfundsnyttigt entreprenørskab, som kun kan blomstre, hvis initiativtagerne får et rimeligt udbytte.
Når det kommer til arbejdsfrie gevinster, der er genereret af samfundsudviklingen, ønsker vi en hårdere beskatning.

Folkepension

NCV vil arbejde for en folkeafstemning om pensionsalderen i Danmark. Glidebanen mod 70+ er bestemt af en samfundsklasse (politikere), som typisk ikke har direkte erfaring med psykisk og fysisk opslidende lønarbejde.
Finansiering: NCV vil gøre en indsats sammen med andre partier, for at få frigivet nogle af de 30+ mia., som årligt bruges på passiv forsørgelse af ikke vestlige migranter. Ligesom vi med en anden gruppe af partier, vil presse på for at lukke skattely og presse multinationale selskaber til at betale en fair skat i Danmark. Hvis disse tiltag ikke lykkes, kan vi blive nødt til at sænke selve pensions-niveauet. I forbindelse med en evt. folkeafstemning, vil konsekvenserne blive grundigt belyst.

Tilbagetrækningspension

NCV ligger fordelingspolitisk meget tæt på socialdemokratiet, og støtter generelt op omkring den socialdemokratiske ide om, at fysisk nedslidte skal kunne gå på pension tidligere.
Men vi ønsker også at supplere med andre tiltag, da ”60+ folket” også kan være særdeles presset i andre brancher. Derfor vil vi foreslå: at danske statsborgere, der er fyldt 60 år, og som har 20 års erhvervsarbejde, skal kunne trække sig tilbage fra det almindelige arbejdsmarked, med ret til en ”borgerløn” svarende til SU (ca. 6200 kr/mdr). Herudover skal de have mulighed for at bijobbe for op til 100.000 kr. årligt, uden at skulle momsregistreres.
Det må være rimeligt at antage, at andre på overførselsindkomst i et betydeligt omfang vil udfylde hullerne, efter dem der tager imod tilbudet om tidlig tilbagetrækning. Denne ordning vil derfor ikke være en omkostning for samfundet.

Seniorordninger på det offentlige arbejdsmarked.

NCV så gerne at seniorordninger fremover forhandles ind i de offentlige overenskomster, så 60+ medarbejdere f.eks. kan gå 175 timer ned i arbejdstid årligt med lønkompensation. Lærerområdet havde faktisk sådan en aftale, men den blev pure fjernet af S – SF – RV regeringsindgrebet i 2014. Finansiering af sådanne ordninger burde på den lange bane holdes indenfor lønsummen, da alle ender med at have gavn af ordningen.

Pensionsalder i et EU-perspektiv

NCV ønsker en uvildig undersøgelse af, om der indenfor EU bør tages initiativer til en harmonisering af pensionsalderen indenfor EU. I NCV har vi en mistanke om, at lande med høj pensionsalder dybest set sponsorerer lande med lav pensionsalder.
EU vil næppe af sig selv tage initiativ til dette, da EU-organisationen er mest optaget af sin egen opretholdelse. Men hvis EU have en dybere folkelig forankring, skal organisationen kunne beskæftige sig med vanskelige emner og tåle kritisk debat.

Sundhedsområdet

Kronjuvelen i det danske velfærdssamfund er vores sundhedsvæsen, og vi skal til stadighed sørge for, at sygehus og plejesektoren har normeringer, der ikke nedslider de ansatte. Vi må derfor påregne, at der i fremtiden skal tilføres flere midler til området.
Ligeledes har Corona-krisen udstillet behovet for at have overkapacitet på hospitalerne. Som samfund har vi ikke råd til en permanent overnormering på personaleområdet. Men hvad angår sengepladser og materiel, skal vi i fremtiden tage os råd til at operere med overkapacitet.    

Skoleområdet

Det vil blive en bekostelig omgang, hvis lærerne skal have tilstrækkeligt forberedelsestid til de lange skoledage. I det seneste årti er klassekvotienterne vokset, og støttelærere er sparet væk. Som sagerne står, må lærerne simpelthen fravælge opgaver, der tidligere blev løst. Kommuner og skoleledelser skal ligge sig i selen for at udpege de opgaver, der reelt ikke længere er ressourcer til at udføre, og melde det ud i offentligheden. Skolestyringsloven skal omlægges, så den afspejler mere tillid og frihed til læreren og mindre ressourcekrævende kontrol. Den danske lærerstand har en generelt en høj arbejdsmoral, og nu skal vi have den til at funkle igen.
 

Vi ønsker at opnormere lærernes forberedelsestid. Ikke ved at bruge flere penge, men ved afmålt at afkorte skoledagene. De sidste lektioner på dagen er ofte alligevel givet dårligt ud, da børnene i de sene lektioner er mentalt udkørte. Som udgangspunkt vil vi stræbe efter disse mødetider:

  • 0.-1. klasse 8-12

  • 2.-5. klasse 8-13

  • 6.-9. klasse 8-14 (+1)

På 1.-5. klassetrin skal der tilknyttes skolepasningsordninger for de små, og en vifte af klubtilbud for de store, hvor assimilerende aktiviteter skal have særlig prioritet.

Skoledagen for 6.-9. klasse er tænkt med inspiration fra den finske skole. Tidsrummet 8-14 skal i videst muligt omfang holdes ”helligt” af skolelederen. D.v.s. en stabil skoleuge med fokus på fagene. Den løse lektion efter kl. 14 kan evt. bruges på klassens tid, erhvervsvejledning, konfirmationsforberedelse mm.
Skolerne får selvbestemmelse til at afholde omlagte uger efter behov. Ekskursioner, timeløse fag mm. skal i videst muligt omfang afholdes i disse omlagte uger. Skoler i socialt udsatte områder kan få dispensation til at organisere en længere skoledag, hvis det er mest hensigtsmæssigt for elevernes dannelse.

 

Politi og fængselsvæsen
Det er almindeligt kendt, Politiet ikke overkommer at løse alle de opgaver, der ligger indenfor deres ansvarsområde. Der er ingen hurtig løsning på dette problem. Men Nyt Centrum-venstre vil gerne nedbringe antallet af politiets ”stamkunder”. Vi vil arbejde for, det skal være nemmere at udvise kriminelle uden statsborgerskab med domme på min. 30 dagesubetinget fængsel.
Ligesom vi vil arbejde på, at udviste kriminelle ikke skal have krav på at afsone deres dom i danske fængsler. En ”udlicitering” af strafafsoningen til et samarbejdsland skulle gerne lette trykket på det danske fængselsvæsen og politiet, ja måske ligefrem ende med at blive en besparelse.

 

Tilbagetrækningspension

Det seneste år har det været drøftet at lave en ordning med tilbagetrækningspension for nedslidte.
Med Corona-krisen og grøn omstillings fremtidige dræn i statskassen kan det være svært at finde penge til et nyt dyrt velfærdstiltag, ja måske bliver der aldrig råd til de ordninger, som har været foreslået.
Men Nyt Centrum-venstre vil gerne give et kontroversielt bud på, hvordan man kunne give folk en mulighed for tidlig tilbagetrækning.
Vi mener, at danske statsborgere, der er fyldt 60 år, og som har 20 års erhvervsarbejde, skal kunne trække sig tilbage fra det almindelige arbejdsmarked, med ret til en ”borgerløn” svarende til SU (ca. 6200 kr/mdr). Herudover skal de have mulighed for at bijobbe for op til 100.000 kr. årligt, uden at skulle momsregistreres.
Det må være rimeligt at antage, at arbejdsløse i et betydeligt omfang vil udfylde hullerne, efter dem der tager imod tilbudet om tidlig tilbagetrækning. Denne ordning vil derfor ikke være en omkostning for samfundet.

 

Det sociale område
Det sociale område er en kompliceret størrelse. Vi ønsker, der skal være et konkret incitament til at tage et arbejde. Derfor står vi fast på, det skal kunne betale sig at arbejde. Dagpengesystemet og bistandssystemet skal saneres, så det bliver mindre besværligt at tage et deltidsarbejde. Der er reelt mange i dagpenge- og bistandssystemet, som ikke kan udfylde en fuldtidsstilling. Det skal vi finde værdige løsninger på.
Hvis vi skal opretholde det trangsbestemte bistandssystem, kan det være nødvendigt at operere med et kontanthjælpsloft. Problematikken omkring børnefamilier, der bliver ramt af dette, ønsker vi at afbøde med målrettede indsatser som f.eks: fripladser til klubaktiviteter, gratis skolemad og betalt efterskoleophold.
Ligesom de erhvervsaktive kan blive nødt til at flytte for at få et arbejde, således kan det også komme i spil, at bistandsklienter kan blive nødt til at flytte til en billigere bolig, hvis økonomien ikke rækker.

 

Migrationsområdet

Det danske samfund bruger ca. 30 mia. kr. årligt på passiv forsørgelse af migranter fra ikke-vestlige lande. Nyt Centrum-venstre er parat til at tage meget hårdt fat på dette område, og dermed frigive midler til andre områder. Migranter og flygtninge, der ikke vil assimilere sig ind i vores samfund og (arbejds)kultur, skal hurtigst muligt sluses ud af landet igen. I denne sammenhæng kommer vi ikke udenom at påpege, at den etablerede venstrefløj, som lever i ideologiens verden, ikke vil forstå nødvendigheden af at få løst dette problem. 
Lande som f.eks. USA, hvor det er overladt til folk selv at sørge for deres egen overlevelse, kan tillade sig at have en let holdning til migration. Men i Danmark har vi organiseret os på en måde, hvor vi tager et ekstra stort ansvar for hinanden. I Danmark har vi faktisk næsten realiseret det
 kommunistiske ideal: at yde efter evne og nyde efter behov. Derfor kan vi tillade os at stille større krav om assimilation til de mennesker, der vil slå sig ned netop her. Vi skal ikke finde os i dårlige undskyldninger, der refererer til klankultur og faktaresistent religionsdyrkelse. 

Nyt Centrum-venstre mener, at FN's migrationspagt (Marrakech) skal opsiges. Pagten idyliserer ensidigt multikultur, herunder den reaktionære og til dels voldelige monokultur, som er ved at bide sig mere og mere fast i Europa. Ligeledes er et af målene med pagten at lette adgangen til sociale ydelser for migranter, både under og efter opholdet i værtslandet. Denne video uddybber hvad migrationspagten går ud på:

https://www.youtube.com/watch?fbclid=IwAR2k7Eyl6YJPgkdnZxjvGPPLCZqOkuxvj6HSvPT9vunclkBU9YLUboqcaKU&feature=youtu.be&v=-fRiiyKR7pg&app=desktop

 

Nyt Centrum-venstre opfordrer befolkningen til på det personlige plan at opføre sig venligt og åbent overfor migranter, som det lille men vigtige bidrag til at nedbryde den usynlige mur og fremme assimilationen.