
Fordelingspolitik og velfærdssamfundet
Nyt Centrum-venstre
-
tager udgangspunkt i den socialdemokratiske velfærdsmodel
-
støtter op om fagforeninger i Danmark
-
vil sikre social mobilitet for de unge der vokser op i Danmark
-
vil bekæmpe skattesnyd både i Danmark og internationalt
Nyt Centrum-venstres fordelingspolitik har et naturligt udgangspunkt i den socialdemokratiske velfærdsmodel, som konstant har holdt Danmark blandt de allermest tilfredse nationer på Jorden. Vi holder fast i, at økonomiske rettigheder i Danmark, skal være knyttet sammen pligten til, at gøre sig nyttig for samfundet.
Fagforeningerne er under pres i Danmark. Der er områder vi er opmærksomme på især: kampen mod løndumping i den private sektor, bedre arbejdsmiljø for ”frontpersonalet” i den offentlige sektor og lønløft indenfor ”kvindefag” med lønefterslæb.
Overordnet set støtter vi initiativer, der understøtter en stærk middelklasse, og reel mulighed for social opstigen fra de nederste lag - altså en politik for folket!
Vi går ind for progressiv beskatning, men ønsker ikke at beskatte høje indkomster så meget, at det ødelægger lysten til iværksætteri eller underminerer vores produktive erhvervsliv.
Vores skattesystem skal reformeres, så multinationale selskaber i fremtiden skal tvinges til, at betale skat på linje med andre virksomheder. Vi ønsker både at igangsætte en offensiv nationalt, og presse på for et internationalt samarbejde, for at i mål med denne store udfordring.
Velfærdssamfundet i Danmark
Et samfund med frie individer og med lige muligheder for alle er hele fundamentet for et sundt og stærkt velfærds-samfund. Når man ser rundt på klodens mange lande, så er det tydeligt, at de bedste samfund at leve i for alle, rig som fattig, er de lande, hvor de nederste samfundslag er trukket med op til en anstændig levestandard, hvor alle basale behov for at leve og føle sig tryg, er dækket ind. Disse lande har mindre kriminalitet, mindre vold, højere grad af individuel frihed og en langt større sammenholdsfølelse.

Et lands velfærd er uundgåeligt knyttet til landets produktivitet og befolkningens vilje til at finansiere velfærden. Når det er sagt, kommer vi ikke udenom, at den nordiske velfærdsmodel står som et fyrtårn, når det gælder almenvældets tryghed og velstand. Internationale undersøgelser har vist dette i årevis. Norden har fundet en gylden middelvej mellem socialismens stærke fællesskab og liberalismens frigørelse til selvstændig udvikling.
Opretholdelsen af et velfærdssamfund er ikke nogen selvfølge. Hvis der er et stort indtag af mennesker med få anvendelige kompetencer og uvilje til assimilation, så generer det eskalerende udgifter, ikke kun i velfærdsregnskabet, men også med udgifter til at bekæmpe den medfølgende kriminalitet. En af de store fordele ved et velfærdssamfund er netop, at det har færre udgifter til politi og retsvæsen, end de samfund der investerer mindre i velfærd.
Revitalisering af velfærdssamfundet
Som udgangspunktet ønsker vi at tilbagerulle besparelserne i den offentlige sektor, som både Løkke- og Thorning-regeringerne har gennemført. Det såkaldte omprioriteringsbidrag har fungeret som en ubønhørlig ”grønthøster” i den offentlige sektor under de seneste regeringer.
Men Corona-krisens omfang, som har gjort et dybt indhug i statens finanser og samfundets produktivitet gør, at tidshorisonten bliver længere. Ja, vi kommer heller ikke udenom at undersøge, om der er ting, som det offentlige ikke længere skal løse og måske tilføje nye opgaver, som skal løses.
Flere offentlige institutioner som skoler, hospitaler og politi kører med kronisk underbemanding, og mange offentligt ansatte er nødt til at fravælge opgaver, de tidligere kunne løse. Nyt Centrum-venstre ønsker at gennemføre et løft på de omtalte områder. Nedenfor følger en gennemgang af, hvor vi ønsker at bruge flere penge, og hvor vi ser mulighed for besparelser.
Økonomi
Et velfærdssamfund kan ikke opretholdes uden en sund økonomi og et effektivt skattesystem.
Nyt Centrum-venstre er i sagens natur et venstreorienteret parti, men vi afskriver socialisme i den rene form, da det vil få samfundet til at stagnere. Vi velkommer samfundsnyttigt entreprenørskab, som kun kan blomstre, hvis initiativtagerne får et rimeligt udbytte.
Når det kommer til arbejdsfrie gevinster, der er genereret af samfundsudviklingen, ønsker vi en hårdere beskatning.
Folkepension
NCV vil arbejde for en folkeafstemning om pensionsalderen i Danmark. Glidebanen mod 70+ er bestemt af en samfundsklasse (politikere), som typisk ikke har direkte erfaring med psykisk og fysisk opslidende lønarbejde.
Finansiering: NCV vil gøre en indsats sammen med andre partier, for at få frigivet nogle af de 30+ mia., som årligt bruges på passiv forsørgelse af ikke vestlige migranter. Ligesom vi med en anden gruppe af partier, vil presse på for at lukke skattely og presse multinationale selskaber til at betale en fair skat i Danmark. Hvis disse tiltag ikke lykkes, kan vi blive nødt til at sænke selve pensions-niveauet. I forbindelse med en evt. folkeafstemning, vil konsekvenserne blive grundigt belyst.
Tilbagetrækningspension
NCV ligger fordelingspolitisk meget tæt på socialdemokratiet, og støtter generelt op omkring den socialdemokratiske ide om, at fysisk nedslidte skal kunne gå på pension tidligere.
Men vi ønsker også at supplere med andre tiltag, da ”60+ folket” også kan være særdeles presset i andre brancher. Derfor vil vi foreslå: at danske statsborgere, der er fyldt 60 år, og som har 20 års erhvervsarbejde, skal kunne trække sig tilbage fra det almindelige arbejdsmarked, med ret til en ”borgerløn” svarende til SU (ca. 6200 kr/mdr). Herudover skal de have mulighed for at bijobbe for op til 100.000 kr. årligt, uden at skulle momsregistreres.
Det må være rimeligt at antage, at andre på overførselsindkomst i et betydeligt omfang vil udfylde hullerne, efter dem der tager imod tilbudet om tidlig tilbagetrækning. Denne ordning vil derfor ikke være en omkostning for samfundet.
Seniorordninger på det offentlige arbejdsmarked.
NCV så gerne at seniorordninger fremover forhandles ind i de offentlige overenskomster, så 60+ medarbejdere f.eks. kan gå 175 timer ned i arbejdstid årligt med lønkompensation. Lærerområdet havde faktisk sådan en aftale, men den blev pure fjernet af S – SF – RV regeringsindgrebet i 2014. Finansiering af sådanne ordninger burde på den lange bane holdes indenfor lønsummen, da alle ender med at have gavn af ordningen.
Pensionsalder i et EU-perspektiv
NCV ønsker en uvildig undersøgelse af, om der indenfor EU bør tages initiativer til en harmonisering af pensionsalderen indenfor EU. I NCV har vi en mistanke om, at lande med høj pensionsalder dybest set sponsorerer lande med lav pensionsalder.
EU vil næppe af sig selv tage initiativ til dette, da EU-organisationen er mest optaget af sin egen opretholdelse. Men hvis EU have en dybere folkelig forankring, skal organisationen kunne beskæftige sig med vanskelige emner og tåle kritisk debat.
Sundhedsområdet
Kronjuvelen i det danske velfærdssamfund er vores sundhedsvæsen. Dette er noget vi betaler for, da sundhedsvæsenet er den dyreste enkeltpost i dansk økonomi og udgør 31 % af vores samlede forbrugsudgifter. Derfor kan det ikke forventes, at der problemfrit kan tilføres flere penge, men derimod er der rigelig plads til en sundere prioritering af de penge, der allerede er, så vi kan sikre patienter og ansatte de bedste vilkår. NCV har desuden fokus på en bedre tværsektionel forbyggelse af livsstilssygdomme, stress og mentale lidelser, samt sikring af rette opvækstvilkår for børn og unge.
Læs NCV's sundhedspolitik...
Skoleområdet
Det vil blive en bekostelig omgang, hvis lærerne skal have tilstrækkeligt forberedelsestid til de lange skoledage. I det seneste årti er klassekvotienterne vokset, og støttelærere er sparet væk. Som sagerne står, må lærerne simpelthen fravælge opgaver, der tidligere blev løst. Kommuner og skoleledelser skal ligge sig i selen for at udpege de opgaver, der reelt ikke længere er ressourcer til at udføre, og melde det ud i offentligheden. Skolestyringsloven skal omlægges, så den afspejler mere tillid og frihed til læreren og mindre ressourcekrævende kontrol. Den danske lærerstand har en generelt en høj arbejdsmoral, og nu skal vi have den til at funkle igen.
Vi ønsker at opnormere lærernes forberedelsestid. Ikke ved at bruge flere penge, men ved afmålt at afkorte skoledagene. De sidste lektioner på dagen er ofte alligevel givet dårligt ud, da børnene i de sene lektioner er mentalt udkørte. Som udgangspunkt vil vi stræbe efter disse mødetider:
-
0.-1. klasse 8-12
-
2.-5. klasse 8-13
-
6.-9. klasse 8-14 (+1)