Grøn omstilling


Danmark og den udviklede Verden i det hele taget, står overfor betydelige forandringer i livsstil.
Som rigt land har vi et naturligt ansvar for at gå i gang, både på regeringsniveau og på det personlige plan. Vi har delt den Grønne Omstilling op i to dele: Klimapolitik og Miljøpolitik.

 

Klimapolitik
I NCV mener vi, at klimapolitikken skal forankres i: videnskab, sund fornuft, global ansvarlighed og folkets tilslutning. Det sidste afspejles gennem valgresultatet ved vores folketingsvalg.
Enhedslisten, grønne partier og klimakrigere forsøger lige nu, at tilrane sig et mandat udenom befolkningen. Det kan de gøre ved at afpresse regeringen (S), som på andre politikområder har bragt sig selv i vanskeligheder. Herved kommer vi bekymrende tæt på en situation, hvor "klimapartierne" kan lykkes med at afvikle markante dele af vores produktionsapparat og levevis. Vedvarende energi er nemlig utilstrækkelig, hvis man ønsker et moderne samfund, som vi kender det. Derfor har NCV har formuleret en klimapolitik, som muliggør, at vores civilisation kan fortsætte, samtidig med at Danmark tager globalt ansvar. NCVs klimapolitik har disse 4 punkter som omdrejningspunkt:

 

CO2-afgifter og produktudvikling i DK
Betydelige CO2-afgifter i forbrugsleddet på fossil energi, flyrejser, oksekød mm.
Forbrugerne skal delvis kompenseres med en lavere momssats på CO2 rigtige varer. Der skal lægges en CO2-skat på transportsektorens udledning og på cement og byggeindustrien. Vi skal gøre lokal produktion langt mere konkurrencedygtig. Mobilisering af folkelig ansvarlighed og offentlige investeringer i produktudvikling. Genbrug, fælles transport til storbyerne og udvikling af kunstigt kød mm.


Størst mulig effekt for investeringer i DK og globalt
NCV støtter grundideerne bag Copenhagen Consensus og Project Drawdown, som i sin essens er, at vi skal have så meget som muligt for de offentlige midler, vi investerer i miljø og udvikling. Målet er, at løse det globale problem med temperaturstigninger, og vi anser det for mindre væsentligt om Danmark er i en fiktiv "førertrøje". Som figuren viser kan det være uhensigtsmæssigt udelukkende at fokusere på sit eget lands CO2-reduktioner, da det kan have større effekt at støtte op om initiativer i fattige lande. Bemærk, at hvis man lægger familieplanlægning og uddannelse af piger sammen, vil det være den største enkeltfaktor af alle i arbejdet for at reducere CO2-udledningerne.

 

Befokningsplanlægning globalt
Danmark og EU skal bringe befolknings planlægning på dagsordenen internationalt.
U-landene blev på COP26 stillet i udsigt af Vesten, at blive understøttet med ca. 650 mia. kr. til deres energi-omstilling. Dette skal opfølges op med krav om, at deres befolkningstilvækst bliver gjort bæredygtig (max 2 børn).
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-04-19-klimaforskere-vil-bremse-jordens-befolkningsvaekst-med-etbarnspolitik.

Kernekraft globalt, til søs og i DK
Indførelse af moderne vestlig kernekraft der, hvor det hurtigt og nemt kan erstatte fossile brændstoffer – det er især i NIC-lande og på store containerskibe til søs. I Danmark kan kernekraft ligeledes være en stabil energikilde, som kan supplere vedvarende energi. Vi skal satse økonomisk på forskning og implementering af i de nye molden-salt reaktorer, der giver mindre affald end den nuværende teknologi.
En overgang til kernekraft skal ikke bero på en politisk studehandel. Det skal ske enten ved et reelt flertal blandt partier, der har meldt deres tilslutning ud til befolkningen eller ved en regulær folkeafstemning. Kernekraft området lider under misinformation, som vi skal have et opgør med, hvis befolkningen skal kunne tage stilling på et oplyst grundlag.

 

 


 

 

 

 

 

 

Links til artikler og videoer, der belyser nutidens vestlige kernekraft.
 

Zetland - Det er på tide, at klimadebatten går ind i næste fase:

https://www.zetland.dk/historie/sOXV0xbQ-ae6XddK5-8f999

Atomaffald - et allerede løst problem:

https://www.atomkraft-jatak.dk/atomaffald-et-allerede-lost-problem-der-alligevel-aldrig-bliver-lost-nok/

Miljøaktivister kæmper for atomkraft. Zetland artikel:
https://www.zetland.dk/historie/sen2EYjj-ae6XddK5-4200c?utm_source=facebook&utm_medium=zetlanddk&utm_campaign=artikel&fbclid=IwAR2wQSsGKanid2y-RPwEK0VuDQPN_ZeLMhclvKE4ISrQbkT4SbqjFfBPh5Y

Kernekraft i det 21. århundrede (fra IAEA) på engelsk:

https://www.iaea.org/newscenter/multimedia/videos/nuclear-power-in-the-21st-century

Kort præsentation (10:35) af fordele ved smeltet salt reaktorer fra Seaborg på dansk:

https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/atomkraft-fra-noerrebro-troels-haaber-at-hans-reaktor-kan-redde-verden
Dybdegående video (18:41) om teknikken bag smeltet salt reaktorer på engelsk:
https://www.youtube.com/watch?v=ps8oi_HY35E&ab_channel=gordonmcdowell

Miljøpolitik

 

Etik vejer tungt i NCVs miljøpolitik. Danmarks befolkning har generelt udviklet en forståelse af, at vi er nødt til at indrette vores liv mere bæredygtigt, og udvise et større ansvar overfor naturen og de dyr, vi har med at gøre. Dette munder ud i disse fokusområder:

 

Transport og støj i DK

NCV mener at vi i fremtidig byplanlægning, skal tage hul på at omlægge vores: arbejdspladser, infrastruktur, sundhedshuse, sportsfaciliteter, indkøbsmuligheder m.m. til at være mere lokalt orienteret og bæredygtige. D.v.s. borgerne  i højere grad skal have mulighed for at bo, hvor de arbejder og børnene går i skole.
Det kan medføre: a) at der skal bygges flere billige boliger i visse storbyer b) virksomheder skal presses til at øge mulighederne for hjemmearbejde c) statslige indgreb mod nye megacentre der dræner ellers levedygtige lokalsamfund.

Vi skal ikke bygge flere motorveje. Trafik presset skal i stedet lettes med: mere samkørsel, mere hjemmearbejde og elektrificeret offentlig transport.

Støj er ifølge WHO en langt større sundhedsbelastning og risiko end offentligheden har erkendt. NCV vil derfor fremme folkesundheden ved at indføre støjgrænser i det offentlige rum. D.v.s. støjafskærmning af nybyggeri og tung trafik. Hertil en udfasning af særligt støjende køretøjer og motorcykler m.v. LINK fra WHO om støj

 

Natur, biodiversitet, landbrug og dyrevelfærd i DK

De mindst frugtbare landbrugsarealer skal omlægges til enten natur og skove (fremmer biodiversiteten) eller til bæredygtigt landbrug. Statens evt. opkøb af disse områder skal foregå til en fair markedspris. Danmarks største jordbesidder er Kirken og deres jorde skal nationaliseres og omdannes til naturarealer. Vi anerkender, at mange danske landmænd udviser parathed til omstilling af produktionen. Men dyrevelfærden i landbrugssektoren skal forbedres. Det kan ske med økonomiske incitamenter. Utidssvarende produktionsformer som har karakter af dyremistrivsel skal udfases. I tilfælde af ekspropriation skal det ske til en fair markedspris. Overpris, som i minksagen, skal undgås.

 

Forbrug med større omtanke – mental velstand fremfor materielt forbrug og smid væk
NCV ønsker at gå bort fra forøget materielt forbrug og smid væk som vejen til lykke. Alene resursebelastningen ved produktionen af en simpel t-shirt er enorm - 1.400 liter vand kræver en t-shirt. Skoleelever skal lære om resurseforbrug ved dagligdagens forbrugsgenstande.
Se https://mindthetrash.dk/.  Ting skal deklareres i forhold til livstidscyklus og belastning af jordklodens resurser. I stedet fokuserer NCV på mental velstand og trivsel hvor naturen bliver en ligeværdig og naturlig medspiller. 

 

Forureningsbekæmpelse i DK og globalt

NCV vil sørge for at dimensionere myndighederne så de har ressourcer til at skride ind overfor forurenerne. Forurening med plastik og microplastik er et særligt fokusområde. NCV ønsker at der generelt ikke bliver produceret ting og handlinger som forurener. Ting skal deklareres i forhold til livstidscyklus og belastning af jordklodens resurser. Danmark skal sørge for at EU sanktionere mod lande som forurener floder og verdenshavene. Omvendt skal der gives EU-støtte til de fattige lande, der aktivt går ind i kampen mod forurenerne. Se de hårrejsende links:  
https://www.youtube.com/watch?v=YZdl7BgIVsY
https://www.youtube.com/watch?v=XeDY3I841q0

 

Opgør med klimapartiernes fakta-resistens 

Danmark og Vesten har i årtier kunnet udnytte billig fossil energi til at skabe vækst og velstand. Men som det ansvarlige land vi er, står Danmark nu overfor betydelige forandringer i vores energiforbrug. Vi skal have så meget som muligt af energiforbruget omlagt til energikilder med lav CO2-udledning. I den forbindelse kommer naturligvis til at acceptere højere priser på energi, når de billigste energikilder udfases.

 

”Klimapartierne” der har en ideologisk tilgang til problemet, peger på vedvarende energi, som et mantra der kan bringe os i mål. Denne urealistiske tilgang mener NCV er farlig. Bemærk, at der er et påfaldende sammenfald af partier i dansk politik. De partier der ønsker en lemfældig eftergivende migrationspolitik, er de samme som de partier der mener, at Danmark nok skal klare sig med vedvarende energi. Lever de i en ideologisk boble, hvor de er ligeglade med befolkningens langsigtede interesse? Skal vi leve med strømudfald som et U-land, når det ikke blæser?


Hvis Danmark, Vesten og siden resten af Verden skal leve i fred og velstand med kraftig reduceret CO2-udledning, kræver det en intensiv energikilde som kernekraft til at supplere vedvarende energi. Desværre florer der fordomme om kernekraft, som ikke står i et reelt i forhold til realiteterne indenfor moderne vestlig teknologi. NCV vil arbejde for at vi får en folkeafstemning om kernekraft samtidig med næste folketingsvalg. En reel samfundsdebat hvor befolkningen opnår et oplyst niveau, vil kunne udløse et jordskred blandt vælgerne.

Klimakrigerne er usædvanligt ensporede og har ikke forstand på mennesker og samfundsforhold i øvrigt. De er faktisk en indirekte trussel mod verdensfreden, når de kræver en hård opbremsning i brugen af fossile energikilder, og dermed markant nedgang i levestandarden. Hvis der opstår knaphed på energi, mad eller velstand i almindelighed, opstår der hurtigt spændinger i et lands befolkning. F.eks. blev borgerkrigen i Syrien ikke kun udløst af et ønske om demokrati. 1.5 mio. fattige bønder var forinden flyttet til byerne i kølvandet på en længere tørke i 2007-2010. Især lande med uhomogene befolkninger er i høj risiko for at udvikle borgerkrige. Langt størstedelen af de fattige lande i verden er uhomogene med religiøse eller etniske mindretal. Derfor er klimakrigernes chokterapi gift for verdensfreden. Det er vigtigste er, at samfundsøkonomien holder sig stabil i overgangsfasen. En stabil Verden vil være i overskud til at udvikle og udbrede teknologiske løsninger til lande i vanskeligheder. Migration skal mindskes mest muligt, især fra lande med uforsonlige kulturer, der ikke vil assimilere sig.


Projekt Drawdown

Kernekraft er ikke et vidundermiddel, der alene kan løse klimakrisen. I forhold til Projekt Drawdown nedenfor, ønsker NCV at prioritere kernekraft højere. Men som figuren viser, så er det en særdeles bred vifte at initiativer menneskeheden skal lykkes med. For hver løsning i figuren er kulstofpåvirkningen beregnet frem til år 2050, den samlede økonomiske omkostning for samfundet og de samlede livstidsbesparelser målt. Som figuren viser kan det være uhensigtsmæssigt udelukkende, at fokusere på sit eget lands CO2-reduktioner, da det kan have større effekt at støtte op om initiativer i fattige lande.
Bemærk, at hvis man lægger familieplanlægning og uddannelse af piger sammen, vil det være den største enkeltfaktor af alle i arbejdet for at reducere CO2-udledningerne.

SolutionChart for Drawdown!.png

Se disse videoer om Project Drawdown, og få et mere nuanceret syn på den udfordring vi står overfor.