Demokratiske reformer

Nyt Centrum-venstre ønsker, at styrke demokratiet ved at svække mulighederne for korruption og elitær topstyring, som går imod folkets dybere interesser. Det vil vi gøre ved:

  1. at arbejde for indførelse af et nyt princip for ansvarlige folkeafstemninger, som befolkningen kan aktivere, når det politiske system handler imod folkets interesser.

  2. at være rollemodel for skiftende flertal i Folketinget og en bredere regeringsdannelse, som er klart det mest demokratiske.

Ansvarlige folkeafstemninger

I erkendelse af at det danske folketing i visse sager er på afveje i forhold til befolkningens ønsker, vil Nyt Centrum-venstre arbejde for, at befolkningen får mulighed for at kræve folkeafstemning om et givent emne. Folkeafstemningerne skal erstatte ordningen om borgerforslag, som ingen effekt har på det politiske liv.

Folkeafstemningerne skal være en berigelse af demokratiet, ikke en kannibal, der fortærer det politiske system. Derfor skal det ikke være nemt at kræve folkeafstemning. Der skal således samles underskrifter, svarende til 1% af alle stemmeberettigede vælgere. Betingelser for disse folkeafstemningers gyldighed er følgende:

  • 60+% af de afgivne stemmer gør afstemningen bindende øjeblikkeligt.

  • 53-59,9% gør i første omgang kun afstemningen vejledende. Hvis Folketinget afviser at efterleve afstemningen, skal afstemningen gentages ved det førstkomne kommunal- eller folketingsvalg. Hvis den 2. afstemning opnår 53+% er den bindende øjeblikkeligt.

  • Alle afstemninger under 53% er ”kun” vejledende.

  • Hvis der ikke opnås 53% i 1. afstemning, kan forslaget ikke genfremsættes før efter næste folketingsvalg, og tidligst efter to år.

Hvorfor ikke bare almindeligt flertal?

Vi mener, at utilfredse vælgere nemmere kan mobiliseres end tilfredse vælgere, og det kan medføre fejlagtige beslutninger og ustabilitet. Se f.eks. det kaos, der fulgte den snævre EU-afgørelse i Storbritannien. 


I tilfældet EU er der ingen tvivl om, at hvis befolkningerne får mulighed for at kræve folkeafstemning, vil det presse politikerne væk fra elitære og kommercielle idealer og i stedet hen imod en organisering, der tilgodeser folkets behov.

Et tilbageblik kan anskueliggøre på hvilke andre områder mulighed for en folkeafstemning kunne have gjort en forskel i Danmark:

  • Irak-kommissionen kunne være blevet genåbnet.

  • Tilbagerulning af offentlighedsloven.

  • Forbud mod omskæring.

  • Udtrædelse af FNs Migrationspagt.

  • Krav om revidering af internationale konventioner mm.

Ny parlamentarisk praksis

Danmark har igennem de seneste mange år ”udviklet” en praksis med demokratisk underskud. Det sker i processen, der udmunder i det såkaldte regeringsgrundlag. Typisk er en række partier gået sammen i en gruppering med snævert flertal på 51-55%, hvor de indbyrdes laver en langsigtet handel med politiske særinteresser, ministerposter og vennetjenester. Det er ikke underligt, at disse særinteresser eller ministerudnævnelser ofte er i modstrid med det befolkningen ønsker, da de kun afspejler det interne styrkeforhold blandt de partier, som deltager i kabalen.  


Senest har vi set, hvordan venstrefløjen i Danmark har taget sig ekstraordinært godt betalt på poltiske mærkesager mod at overlade alle ministerposterne til Socialdemokratiet. Det samme mønster er tidligere set, når Venstre har betalt sig til skattelettelser, lemfældig miljøpolitik og ministerposter mod at yde Dansk Folkeparti stramninger på indvandringspolitikken. 

 

I bund og grund er det kun ved at bruge skiftende flertal fra sag til sag, at man kan efterleve valgresultatet og dermed befolkningens ønsker. Regeringsdannelsen skal foregå mellem alle ansvarlige partier, der vil indrette sig på den politik, som vælgerne ved valget har efterspurgt. 
Nyt Centrum-venstre vi udøve vores politiske praksis udfra disse pejlepunkter:

  • Skiftende flertal fra område til område er det der kommer tættest på folkets valg, og er det klart mest demokratiske. Derfor vil NCV stemme for de politiske tiltag, der flugter vores program. Og følgelig bliver NCV ikke fornærmet over, at andre partier fører den politik, de er gået til valg på.

  • Regeringsdannelsen bør være et anliggende mellem alle de ansvarlige partier, der vil indrette sig på den politik, som vælgerne ved valget har efterspurgt.

  • Partierne bag de regeringsbærende partier udpeger en erfaren leder til statsministerposten – ikke nødvendigvis fra et parti. Ved accept af udpegelsen skal lederen sikre den bedst mulige og mindst partipolitiserede implementering af regeringsgrundlaget - til glæde for hele Danmark.

  • Ministerudnævnelser skal tage udgangspunkt i faglige kvalifikationer, og i at den pågældende ministers holdninger er i sync med valgresultatet. Det vil udmønte sig i, at vi vil få bedre ministre, som nyder bredere anseelse i befolkningen.

  • For hvert ministerembede fremlægger statsministeren tre ministerkandidater, som er indstillet af de regeringsbærende partier. Ministeren vælges blandt de tre kandidater ved afstemning i Folketinget. For at opnå valg som minister kræves almindeligt flertal. Opnår ingen af kandidaterne flertal ved første afstemning, foretages en ny afstemning blandt de to kandidater med flest stemmer.

  • Hvis et folketingsmedlem udpeges til minister, skal vedkommende udtræde permanent af Folketinget i indeværende valgperiode og erstattes af en stedfortræder. Erstattes ministeren efterfølgende af en ny minister, kan den afgående minister ikke vende tilbage til Folketinget.

  • NCV kan i princippet samarbejde med alle partier, hvor det har politisk relevans.
    Stram Kurs har dog meldt så ekstremistisk ud, at vi ikke anser dem for at være mulig samarbejdspartner.

  • Finanslovsforhandlingerne er historisk en sammenblanding af økonomi og særinteresser. NCV vil have en konstruktiv tilgang til disse forhandlinger.

  • Der skal opbygges en fælles vidensbase og ekspertoversigt for alle fagområder, så det ikke er netværk, partistørrelse, erfaring m.v., der afgør om den enkelte folkevalgte får adgang til relevante oplysninger og information.

  • På længere sigt vil NCV arbejde hen imod, at vælgerne kan få mere direkte indflydelse på valget af ministre.

  • Offentlighedsloven skal tilpasses, så den ikke kan udnyttes til mørklægning af sager eller dokumenter. 

  • Der skal være øget åbenhed og gennemsigtighed vedrørende bidrag til politiske partier, kandidater og vælgerforeninger. Alle kontante bidrag over 2.400 kroner årligt samt andre ydelser og gaver af tilsvarende værdi (f.eks. betalte annoncer, rejser, fri bil, valgmateriale o.l.) skal være offentligt tilgængelige med angivelse af giver, modtager og bidragets værdi. Ved bidrag fra organisationer og virksomheder gælder dette uanset beløbsstørrelse.

  • Vederlagskommissionens anbefalinger skal træde i kraft i tilpasset og opdateret form som lovet af tidligere regeringer, så politikerne ikke de facto bestemmer deres egne løn- og pensionsvilkår.